Små lækre æbletærter til en kop te

missblue-små-æble-tærter

Der er ikke noget bedre end at sætter sig med en varm kop te og en rigtig god bog, når efteråret først har sat sine spor i vejret. De køligere nætter og kortere solstråler har gjort, at jeg nu er hoppet i min hjemmestrikket uldtrøje fra svigermor og et par varme hyggesokker. Men når jeg virkelig skal forkæle mig selv, er det med hjemmebagt æbletærte.

Det er æble-sæson og æblerne er perfekte! Og jeg elsker æbler. Både at spise dem rå, men endnu bedre er en lækker æbletærte. Vi har fået så mange (og store!) æbler i år på trods af den tørre sommer. Så i år skal der bages mange tærter. Denne opskrift på små æble tærter er virkelig lækker og nem.

Opskriften giver lidt for meget mørdej, men resten kan let laves til småkager eller fryses ned til en anden god gang.

 

Små æbletærter

8-10 stk. små tærter (kan også laves som en stor tærte)

Mørdej:

175 g Hvedemel

45 g Flormelis

1 tsk. Vaniljesukker

½ tsk. Kanel

1 knivspids salt

70 g Blødt smør

1 æg

 

Crumble:

60 g Hvedemel

50 g Sukker

40 g Smør

1 tsk. Vaniljesukker

 

Æblefyld:

Ca. 3 Æbler

Lidt citronsaft

Lidt sukker

 
 

Mørdej:

1) Kom hvedemel, flormelis, vaniljesukker, kanel og salt i en skål. Bland det rundt så kanel og vaniljesukker fordeles i melet.

2) Skær den bløde smør i tern og kom den herefter i melblandingen.

 

3) Bland mel og smør sammen til alt smør er fordelt i blandingen, og det har en konsistens af brødkrummer.

4) Saml dejen med ægget.

5) Dæk dejen til og kom den i køleskabet i ca. 30 minutter.

missblue-små-æbletærter-mørdej

Forvarm oven på 200 °C og gør crumble og æble-fyld klar.
 

Crumble:

1) Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

2) Når smørret er fordelt og det smuldre mellem fingrene, sættes det i køleskabet.

 

Æble-fyld:

1) Skræl æblerne og skær dem i meget tynde skiver.

2) Kom dem i en skål, vend dem i lidt citronsaft og sæt dem i køleskabet.

 Tip. Æbleskrællerne kan bages sammen med tærterne i ovnen. Fordel dem på et stykke bagepapir og kom dem i ovnen, når bundene skal forbages. Nogle skræller bliver lidt for mørke, sorter dem fra. Efter de er afkølet, kan de komme i en lille lukket beholder. Nu kan du lave din egen æble-te eller pifte din yndlings te op med lidt æble aroma.

 

skrælle-æbler-til-æbletærte

Tærtebunde:

1) Kom mel på bordet og rul dejen ud til den er ca. 4 mm tyk. Sørg hele tiden for at dreje dejen, så den ikke hænger ved på bordet.

2) Find en rund kageudstikker, som passer til dine små forme.

3) Kom de runde kager i tærteformene. Dejen skal gå lidt op af formen, men den må ikke blive for høj. 

 Tip. Jeg bruger ofte et glas til at udstikke min dej.

 

missblue-små-æbletærter

4) Prik med en gaffel nogle huller i dejen. 

5) Kom et stykke bagepapir i hver form og hæld nogle ris eller tørrede bønner i. Det forhindrer dejen i at hæve for meget. 

6) Sæt tærterne i oven og bag dem i ca. 7 minutter ved 200 °C.

 Tip. Krøl bagepapiret til en lille klump. Det gør det meget lettere at forme det nede i den lille tærteform.

 

æble-tærte-forbagning-med-ris

Tærtefyld:

1) Tag crumble og æbler ud af køleskabet. 

2) Varm æblerne i mikrobølgeovnen i ca. 30 sekunder. Det gør dem bløde, så de lettere kan bøjes.

3) Fordel æbleskiverne i tærteformene. Start med at lægge dem i kanten og arbejd ind mod midten.

4) Strøg lidt sukker over æblerne.

5) Til sidst smuldres crumble over æblerne.

6) Bag tærterne midt i ovnen ved 200 °C i ca. 20-25 minutter.

små-æble-tærter-fyld

Lad kagerne køle lidt af før de serveres lune eller kolde med en kop te.

 Tip. Server dem gerne med lidt vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.

 

missblue-små-æble-tærter-med-vanilje-is


Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres